Salg af lejlighed
For at gøre salget af din lejlighed så nemt som muligt for dig, har vi samlet alle alle relevante oplysninger om proceduren ved salg samt oplysninger om hvor meget det vil koste dig i to dokumenter, som du kan downloade herunder.
Download procedure for salg
Download prisliste for salgsomkostninger
Inden din lejlighed kan sættes til salg, skal den vurderes og tjekkes efter i sømmene for evt. fejl og mangler. Ifølge foreningens vedtægter, er det bestyrelsen der foretager denne vurdering.
For at kunne syne alle lejligheder efter et ensartet og retfærdigt princip, gør bestyrelsen brug af nogle tjeklister hvor der bliver kigget efter nogle bestemte ting. Ting, som du som andelshaver selvfølgelig også skal vide.
Derfor har vi samlet det helt sammen i en infoskrivelse, som du passende kan læse igennem i god tid før et salg - og på den måde måske komme nogle af tingene i forkøbet. Mange gange handler det om noget så banalt, som at svinge støvekluden og gulvmoppen en ekstra gang, eller sørge for at vinduer og døre glider let.
Ved synet gennemgår vi også evt. forbedringer, der er foretaget. Husk at hver gang du får lavet noget i lejligheden, som fx renovering af køkken eller bad, afhøvling af gulve, nye el-installationer eller andet, så skal du gemme alle dine kvitteringer, for de skal bruges til at fastsætte prisen på din lejlighed.
Download info om hvad der kigges på ved et syn
Når du ønsker at sælge, så tager du skriftligt kontakt til bestyrelsen. Følg vejledningen i
procedure for salg, som du kan downloade ovenfor. Derefter laver du en aftale med bestyrelsen om syn af lejligheden. Hav altid kvitteringer og dokumentation klar ved syn.
På baggrund af synet samt dine kvitteringer, beregnes den endelige salgspris. Og så er det ellers bare at finde en køber.
I øvrigt er det en god ide at samle alle papirer vedr. lejligheden sammen i en mappe, så har du dem lige ved hånden, når vi spørger efter dem.
Når en andelshaver fraflytter en lejlighed, søges den nye andelshaver i denne rækkefølge:
-
Arvinger i lige linje til andelshaveren
-
Person som bytter bolig med andelshaveren
-
Andelshaver i nabolejlighed som ønsker at slå de to lejligheder sammen
-
Andelshaver som er indtegnet på venteliste hos bestyrelsen
-
Andre der er indtegnet på venteliste hos bestyrelsen
-
Den der indstilles af andelshaveren
For mere detaljerede regler henvises der i øvrigt til foreningens vedtægter.
Download foreningens gældende vedtægter