Udendørsarealer
Anlægget
Anlægget mod Højdevej er for alle beboere. Vis hensyn over for hinanden.
Du må ikke have hund med, og du må ikke spille bold.
Sæt havemøblerne på plads efter brug, og ryd op efter dig, når du har brugt anlægget. Fjern ølkapsler, skodder, papir og andet affald.
Passagen
Passagen omkring anlægget ved Højdevej er ensrettet med indkørsel fra nr. 55. Det er forbudt at parkere i passagen, og det gælder også for dine gæster. Ved at tænde positionslyset på bilen ved af- og pålæsning, viser du at det kun er en kortvarig standsning.
Når du stiller din cykel i passagen, så brug cykelstativerne.
Gården
Vi har en hyggelig gård med blandt andet plads til udendørs spisning. Du er velkommen til at grille, men du må ikke stille grillen direkte på græsset. Grillning er også forbudt på legepladsen. Når din grill er kølet af, skal du huske at fjerne den.
Smid ikke kul, aske, eller andet affald i blomsterbede, kummer eller kasser, men brug affaldsspandene og containerne.
Kørsel på knallert og motorcykel i gården er forbudt.
Legepladsen
Legepladsen i gården er indrettet til små børn, men alle børn er selvfølgelig velkomne.
Når du forlader legepladsen, så sørg for at låget er lagt på sandkassen, at legetøjet er lagt på plads, at døren til legehuset er lukket, og at affald er smidt i delfinen.