Lejlighederne
De faste installationer
Ethvert indgreb i ejendommens faste installationer må alene foretages af boligforeningens faste håndværkere.
Forsyning
El, gas, vand og fjernvarme bliver leveret til ejendommen af
Dong Energy og
Københavns Energi. Du har selv en aftale med Dong Energy og Københavns Energi om afregning af el og gas.
Brunata står for varmemålere og udarbejder det årlige varmeregnskab.
Gas
Den type gas som vi modtager, hedder bygas 2.
Radiatorer
Når varmesæsonen starter i efteråret skal du sørge for at der ikke er luft i radiatorerne. Enkelte gamle radiatorer skal vi have en VVS’er ud til, og det sker på foreningens regning. Hvis du har problemer med udluftning eller med radiatorerne i øvrigt, så kontakt viceværten.
Vand
Sørg for at vandhaner ikke drypper og vandet ikke løber i toilettet. Selv et langsomt dryp koster mange hundrede kroner om året.
Hvis du mangler tryk på det varme vand i dit blandingsbatteri, så er problemet højst sandsynligt at filtret er tilstoppet. Blandingsbatteriet skal afmonteres og filtrene renses. Har du spørgsmål, så kontakt viceværten.
Gulve
Gulvene på toiletterne er oprindelig lavet af terrazzo. Hvis der opstår revner i gulvet, er der risiko for vandskade i lejligheden nedenunder, og skaden skal udbedres straks. Det er andelshaveren som skal afholde udgiften til udbedring af skaden.
Vinduer
Vinduer og altandøre ejes af andelshaveren selv, hvilket betyder at det er andelshaverens ansvar at løbende vedligeholde vinduer og døre. Beslag og håndtag på vinduerne skal holdes smurt, ellers er der risiko for at de knækker ved brug.
Brandsikring
Du kan læse om brandsikring i pjecen "Undgå brand derhjemme". Du kan hente den hos
Københavns Brandvæsen.